Skab Dine Egne Modargumenter og Forstå Din Tilgang Bedre

Vi kan godt lide at tænke på os selv som rationelle væsener, der træffer beslutninger på gode grundlag. Faktum er dog, at vi langt det meste af tiden, blot lader os styre af vores intuition. Det er der som sådan ikke noget galt i: vores mavefornemmelser er en form for sjette sans, der er blevet udviklet igennem evolutionen i tusindvis af år. Vi kan derfor komme rigtigt langt med vores intuition, og det er da også forklaringen på, at vi kan klare os så godt, selvom vi ikke altid går helt rationelt til værks.

Men når det kommer til store beslutninger, så er det godt at kunne stoppe op, og udfordre de intuitive indskydelser. Det er her, hvor der skal en eller anden form for systematisk tankegang til, så du for alvor kan dykke ned, og udfordre dine egne argumenter og tankestrømme.

Det er vigtigt at dele denne proces op i to faser, da du ellers skyder dig selv i foden. Du skal nemlig ikke være bange for at benytte dig af din intuition: den er ufatteligt brugbar og kraftfuld. Hvis du begynder at tænke rationelt og logisk for tidligt, så slår du intuitionen fra, og det er en skam. Hvis du ikke tillader dig selv at benytte din intuition, så gør du arbejdet meget hårdere for dig selv. Så i den første fase skal du virkelig lade din intuition styre. Lad være med at udfordre dine tanker, og bare skriv alt ned. Jeg vil anbefale dig at have en god skitsebog og en masse Opslagstavler. Lad alle dine tanker om din nuværende problemstilling blive repræsenteret på papiret i den form, der giver mest mening for dig i situationen. Det kan være i form af skitser, udklip fra magasiner og blade eller noter. Det kan også være en god idé at have en lydoptager kørende mens du har gang i denne proces, så du blot kan sige dine tanker højt ? det er den hurtigste måde at sikre, at du ikke mister nogle af dine tanker.

Når din intuition og fantasi har fået frit spil så længe, at du ikke længere føler dig overvældet af indskydelserne, så er det tid til den næste fase. Her begynder du at kigge på alt materialet der hænger på opslagstavlerne omkring dig, og begynder at sortere dem. Nogle ting vil hængere mere naturligt sammen end andre, og du vil også have en fornemmelse af, hvor det giver mest mening at starte.

Begynd så at formulere dine argumenter ud fra alt det, du ser omkring dig. Du skal ikke nødvendigvis udfordre tingene endnu: bare begynd at formulere det på en logisk og struktureret måde. Når det er gjort, så kan du begynde at komme op med modargumenter. Din opgave er at bevise at din intuition er forkert på den. Til sidst vil du ende ud med en balanceret forståelse af din problemstilling.