Sådan holder du et brag af en fest!

Fest

Måske er du lige blevet færdig med din uddannelse eller du er lige fyldt 30 (eller lyv-og-tyve?) Eller måske vil du gerne bare holde et brag af en fest for alle dine venner og familie! Der er mange ting at huske på og tage højde for, når man skal holde en stor fest. Og hvis det er første gang, du skal planlægge sådan én, kan der være flere ting, du måske slet ikke har tænkt over. Uanset hvad, kan du læse med her og få et par gode tips til, at holde et brag af en fest.

Det første du skal gøre er, at beslutte hvilken slags fest du gerne vil holde ? det afgør nemlig alt lige fra lokaler til mad. Skal det være en afslappet fest, hvor folk kan komme og drikke et par øl og hygge sig? Eller skal det være mere formelt, hvor folk klæder sig fint på og du serverer noget lækkert mad? Alt efter anledningen giver dette måske sig selv, men uanset hvad er det godt at gøre sig et par overvejelser om, hvilken stemning ens fest skal have.

 

Gæstelisten

Hvem skal med til din fest? Det kommer selvfølgelig an på hvilken fest du holder, men en god grundregel er: Dem, du ønsker at have med. Det er din fest og derfor dig der bestemmer. Måske vil din mor gerne have grandtante Ulda med. Eller måske vil din veninde gerne have sin flirt med, som hun kun har kendt i 14 dage. Men hvis det er personer, som du ikke synes vil berige din fest, er der ingen, der kan tvinge dig til at invitere dem med.

 

Mad og drikke

Når gæstelisten og lokaler er på plads, er det tid til at tænke over mad og drikke. Når nu det er en fest, skal der selvfølgelig nogle drikkevarer til ? men er øl og vin nok, eller ville drinks passe bedre til din fest? Og hvad med shots? Her er det igen vigtigt, at tænke over hvilken fest du gerne vil have og ikke mindst hvem, du har inviteret med: Måske er det kun familie eller kun venner du har inviteret med. Dine gæster vil nok også blive sultne på et tidspunkt, så natmad er aldrig en dårlig idé ? her kan noget så simpelt som pizzasnegle være et kæmpehit!

 

Underholdning

For at sætte prikken over i?et på din fest, er det en god idé at overveje om du skal sørge for noget underholdning. Musik er selvfølgelig et must, men det kan som ofte klares med en playliste på Spotify ? så længe folk har noget at danse til og synge med på, skal der nok komme gang i den. Men hvis du gerne vil have noget underholdning ud over det, findes der mange muligheder. En simpel løsning er, at sørge for at der er kortspil og raflebægre med terninger, så dine gæster kan spille Meyer og lignende. Du kan også gå all-in og leje et par poolborde, så dine gæster kan hygge sig med at spille mod hinanden.

Nu har du gjort dig de største overvejelser omkring din fest ? så er det bare med at komme i gang med planlægningen!